Uafhængig guide·ikke tilknyttet nogen turistorganisation
Hjem› Nyhavn hus for hus
Om Nyhavn · Historie

Nyhavn hus for hus

Alle 52 huse langs kanalen, tegnet lige forfra og sat i rækkefølge fra Kongens Nytorv til havnen. Ved husene står det, vi har kunnet efterprøve – hvem der boede der, og hvad der skete – og de historier, der ikke holder.

Alle 52 huse i Nyhavn tegnet i akvarel fra Kongens Nytorv til havnen – med det, vi har kunnet efterprøve om dem, og de myter, der ikke holder.

Nyhavn har to sider. De ulige numre ligger på solsiden mod nord, de lige på skyggesiden mod syd, og kanalen løber fra Kongens Nytorv ud mod havnen. Hvert stempel nedenfor har en kilde, og hvor kilderne er uenige, siger vi det.

Solsiden – de ulige numre

Rul sidelæns langs kajen, og tryk på et husnummer for at læse om huset.

Solsiden af Nyhavn, nr. 1 til 71, tegnet hus for hus1591117212325536367
  • Nyhavn 1

    • FaktaI vinstuen Kahytten mødtes skuespillere fra Det Kgl. Teater og Casino Kilde
    • FaktaKammersanger Peter Schram boede på 2. sal fra 1860 til 1875 Kilde
  • Nyhavn 5

    • FaktaCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens første hjem: en kvistlejlighed, 1891–92 Kilde
  • Nyhavn 9

    • FaktaBygget 1681 – årstallet står i de smedede murankre på gavlkvisten Kilde
    • Myte?«Nyhavns ældste hus»? Charlottenborg på hjørnet blev påbegyndt allerede i 1672 Kilde
  • Nyhavn 11

    • FaktaSkuespillerfamilien Rosenkilde flyttede ind i 1840'erne – datteren blev Julie Sødring Kilde
  • Nyhavn 17

    • FaktaTattoo-Ole tatoverede i kælderen fra 1947 til sin død i 1988 Kilde
    • FaktaFormentlig verdens ældste tatoveringsbutik – der er tatoveret her siden 1800-tallet Kilde
  • Nyhavn 21

    • Fakta1. juni 1956 spillede Papa Bues band her første gang – dengang som New Orleans Jazz Band Kilde
  • Nyhavn 23

    • FaktaKomponisten Frederik Kuhlau («Elverhøj») boede og døde her i 1832 Kilde
  • Nyhavn 25

    • FaktaAsger Jorn malede skiltet med navnet over stueetagen Kilde
    • Myte?«Dirch Passer blev opdaget her» – en anden kilde placerer mødet på Kahytten Kilde
  • Nyhavn 53

    • FaktaKomponisten Peter Heise («Drot og Marsk») boede her til 1857 Kilde
  • Nyhavn 63

    • Fakta«ANNO 1756» står på facaden – men de fire kviste kom først til i 1942 Kilde
    • FaktaHer skrev August Bournonville balletten «Livjægerne på Amager» (fra 1870) Kilde
  • Nyhavn 67

    • FaktaH.C. Andersen boede her på 2. sal fra 1848 til 1865 Kilde
    • Myte – afkræftetMyte: mindepladen siger 1845–1864. Han flyttede ind i 1848 og ud i 1865 Kilde

Skyggesiden – de lige numre

Rul sidelæns langs kajen, og tryk på et husnummer for at læse om huset.

Skyggesiden af Nyhavn, nr. 2 til 44, tegnet hus for hus26182024
  • Nyhavn 2

    • FaktaKunstakademiets hjem siden 1754 – palæet er opført 1672–83 for Gyldenløve Kilde
    • FaktaBertel Thorvaldsen boede her i sin professorbolig fra 1838 til sin død i 1844 Kilde
  • Nyhavn 6

    • Myte – afkræftetMyte: Carl Nielsen boede i nr. 6 i 1891–96. Hans egne breve siger nr. 5 – og kun til 1892 Kilde
  • Nyhavn 18

    • FaktaH.C. Andersens sidste hjem: to værelser på 1. sal, 1871–75 Kilde
    • FaktaÅret efter H.C. Andersens død boede Georg Brandes kort i samme lejlighed Kilde
  • Nyhavn 20

    • FaktaHer boede H.C. Andersen, da hans første eventyrhæfte udkom i maj 1835 Kilde
  • Nyhavn 24

    • FaktaBethel er opkaldt efter et skib, der var sømandskirke i Nyhavn og sank i 1906 Kilde

Kanalen

  • FaktaGravet af soldater og svenske krigsfanger; vandet blev lukket ind 19. okt. 1673 Kilde
  • FaktaKanalen hed oprindeligt Gyldenløves Kanal Kilde
  • Myte – afkræftetMyte: kanalen er 450 m lang. Målt: ca. 400 m pr. kaj (gaden på nordsiden ca. 455 m) Kilde
  • FaktaMindeankeret (1951) for de ca. 1.600 danske søfolk, der omkom under 2. verdenskrig Kilde
  • Myte – afkræftetMyte: fyrskibet Gedser Rev ligger i Nyhavn. Det var vartegn her, men ligger nu i Helsingør Kilde

Hent plakaten

Begge husrækker og alle stemplerne samlet på én plakat til print, på dansk og engelsk.

Plakat på dansk (JPG)Plakat på engelsk (JPG)

Sådan er husene tegnet

Hvert hus er tegnet lige forfra efter et frit foto fra Wikimedia Commons og stillet på sin plads langs kajen efter OpenStreetMap. Tegningerne er vores egne, og fotograferne og licenserne står i kolofonen.

Nyhavn i din indbakke Skriv dig op, så mailer vi, når der er nyt fra Nyhavn: hvad der sker på kajen, et spisested-tip og et praktisk råd.
Hvad du får →